FAQ - Graviditet, Fødsel & Tiden efter!
Se det mest oftest stillede spørgsmål
GRAVIDITETEN - SE FILM
Hvornår starter graviditeten?
Graviditeten starter typisk fra den første dag i din sidste menstruation, og den varer omkring 40 uger.
Tidlige tegn på graviditet jeg skal jeg være opmærksom på?
Tidlige tegn kan være udebleven menstruation, træthed, kvalme og ømme bryster.
Hvor meget bør jeg tage på under graviditeten?
Det varierer, men en sund vægtøgning ligger typisk mellem 11 og 16 kg, afhængigt af din startvægt.
Hvilke vitaminer kan jeg tage under graviditeten?
Det anbefales at tage folsyre, D-vitamin og jern, som er vigtige for både dig og barnet.
Hvordan kan jeg motionere sikkert under graviditeten?
Let motion som gåture, svømning og graviditetsyoga er ofte gode valg, husk altid at lytte til din krop.
FØDSLEN - SE FILM
Hvornår skal jeg tage på hospitalet eller fødeafdelingen?
Du bør kontakte fødeafdelingen, når dine veer er regelmæssige (ca. hver 3.-5. minut), varer omkring 1 minut og har stået på i 1-2 timer. Du skal også reagere, hvis vandet går, eller hvis du er utryg.
Hvor længe varer en fødsel?
En førstegangsfødsel varer typisk 12–24 timer, mens efterfølgende fødsler ofte går hurtigere. Det varierer dog meget fra kvinde til kvinde.
Smertelindringsmuligheder under fødslen?
Der findes både medicinske og naturlige metoder, fx epiduralblokade, lattergas, varmt bad, bevægelse og vejrtrækningsteknikker. Det handler om, hvad der passer bedst til dig.
Hvad sker der, hvis fødslen ikke går som planlagt?
Hvis fødslen ikke udvikler sig normalt, kan der blive brug for hjælp som vestimulation, sugekop (vakuum) eller kejsersnit. Personalet guider dig trygt gennem det.
Kan jeg selv gøre noget for at få en bedre fødsel?
Ja – forberedelse hjælper. Viden om fødslen, rolig vejrtrækning, bevægelse og støtte fra en partner eller jordemoder kan gøre en stor forskel for din oplevelse.
TINDEN EFTER FØDSLEN - SE FILM
Hvordan har kroppen det efter fødslen?
Efter fødslen er det normalt at være træt og øm. Livmoderen trækker sig sammen, og du kan opleve blødning i flere uger. Kroppen har brug for ro og tid til at hele.
Hvornår kommer mælken - hvordan kommer amningen i gang?
Mælken løber typisk til 2–4 dage efter fødslen. I starten får barnet råmælk, som er meget næringsrig. Hyppig hud-mod-hud kontakt og amning hjælper med at få amningen godt i gang.
Hvad gør jeg, hvis amningen gør ondt eller ikke fungerer?
Smerter ved amning skyldes ofte forkert sutteteknik. Det kan hjælpe at justere barnets stilling eller få vejledning fra en sundhedsplejerske eller ammerådgiver.
Hvor ofte skal mit barn ammes?
Nyfødte skal typisk ammes 8–12 gange i døgnet. Det er normalt, at barnet spiser ofte, især i starten, da det stimulerer mælkeproduktionen.
Hvad skal jeg være opmærksom på i tiden efter fødslen?
Hold øje med tegn på infektion, kraftig blødning eller tristhed, der ikke går over. Det er også vigtigt at få støtte og hvile, da både krop og sind skal falde til ro.
